Fareforvoldelse ved afgivelse af vådeskud under jagt: Frifundet

Advokat Dickmeiss var forsvarer for en person, der var tiltalt for overtrædelse af straffelovens §252 ved at have forvoldt nærliggende fare, idet han under jagt affyrede et vådeskud, der gik gennem ruden på et nærliggende hus.

Støttende arm rykkede sig

Den tiltalte forklarede, at han under jagten så en buk, som han satte sig i knælende skydestilling for at skyde. Efter at han havde afsikret sin riffel, ville han rette på sin skydestilling, hvorved hans venstre arm, der støttede på knæet, rykkede sig, så han uforvarende kom til at afgive et skud.

Han forklarede derudover, at han, forud for at have sat sig i skydestilling for at skyde dyret, vurderede, at det var sikkert at skyde, idet dyret stod ved en lavning, og at der bagved dyret var en jordvold på 2 – 2½ meter. Således ville et skud, der gik forbi eller igennem dyret, blive opfanget i jorden. Han havde vurderet, at der var det nødvendige kuglefang ved skudafgivelsen, hvorfor et skud ikke ville ramme de huse, der lå bagved jordvolden.

Frifundet i retten

Retten frifandt den tiltalte. Retten lagde vægt på terrænets beskaffenhed, og at den tiltalte var en erfaren skytte, og man fandt ikke, at den tiltalte havde det fornødne forsæt til at forvolde nærliggende fare ved at afgive et vådeskud. Som følge heraf blev han frifundet for overtrædelse af straffelovens §252.

 

Advokat Vilhelm Dickmeiss repræsenterede Advokatfirmaet Dickmeiss i denne sag.

Skriv kommentar