Boligadvokat

Din BOLIGadvokat i Odense

“Vi yder uafhængig rådgivning i forbindelse med bolighandler”
– Advokat Vilhelm Dickmeiss, Odense

Køb af bolig er en af de vigtigste beslutninger, du skal træffe i hele dit liv. Desværre er det ofte en jungle at finde en god, lokal boligadvokat i Odense.

Det er et problem, da det er ekstremt vigtigt, at du har en kompetent boligadvokat med på sidelinjen, så du ikke træffer fatale beslutninger, der kan give dig en masse unødvendig besvær og irriterende udgifter.

Vi har et altoverskyggende råd til dig, der står overfor et boligkøb:

Gå til boligadvokat, før du skriver under!

Ekspertise i boligkøb – medlem af Danske Boligadvokater

Vi er medlem af Danske BOLIGadvokater og yder professionel og uafhængig rådgivning i ejendomshandler i overensstemmelse med de standarder, som er gældende for advokater, der er medlem af Danske Boligadvokater.

Køb eller salg af bolig er måske den største handel i dit liv. Der står mange penge på spil, men du kan få ro i sjælen, hvis du bruger Advokatfirmaet Dickmeiss. Kig ind og få en snak med en af Odenses mest erfarne boligadvokater.

12 gode grunde til at vælge en BOLIGadvokat

Hos Advokatfirmaet Dickmeiss rådgiver vi om, hvilke forholdsregler du bør tage, når du står midt i en mulig bolighandel. De vigtigste regler har vi samlet i en liste med de 12 bedste råd til at vælge boligadvokat.

Vi har delt disse 12 råd over i to – de 6 første råd relaterer sig til alle de dokumenter, der følger med en bolighandel, når du er køber, mens de 6 sidste alle vedrører boligadvokatens rolle, når du er sælger.

De formelle dokumenter til bolighandel – advokatens rolle: De 6 essentielle råd til køber

    1. Vi rådgiver dig om muligheden for at indsætte et advokatforbehold i købsaftalen. Det betyder, at du som køber ikke skal betale godtgørelse til sælger, hvis du ønsker at fortryde handlen, efter at vi har gennemgået sagen sammen med dig
    2. Vi vurderer, om mægleren har tilvejebragt alle relevante dokumenter i forbindelse med handlens indgåelse, eksempelvis oplysninger om jordforurening og andre miljøforhold, servitutter, bygningernes lovlighed m.m.
    3. Når alle dokumenter er tilvejebragt, gennemgår vi dem grundigt med dig, og rådgiver om betydningen og konsekvenserne heraf
    4. Vi vurderer finansieringstilbud fra pengeinstitut og ejendomsmægler, og rådgiver dig uafhængigt om finansieringen af dit boligkøb, så du får den finansiering, der passer til dig og din økonomi. Vi har ikke nogen økonomisk interesse i, hvilken type finansiering du vælger, men rådgiver alene med udgangspunkt i dine og husstandens forhold
    5. Vi tager kritisk stilling til, om tilstandsrapporten er det papir værd, den er skrevet på, du undgår ubehagelige overraskelser
    6. Vi er dit professionelle modspil til ejendomsmægleren og til sælgers advokat og varetager udelukkende dine interesser
Niclas Turan Kandemir

Boligadvokatens rolle, når du er sælger: De 6 sidste råd

  1. Vi sikrer berigtigelsen af handlen med udarbejdelse af skøde, refusionsopgørelse m.v.
  2. Vi sørger for et effektivt salg af din bolig. Som sælger har du en interesse i at få solgt boligen til prisen, så du får råd til at indfri dine boligplaner. Det er imidlertid også vigtigt, at dine interesser varetages bedst muligt rent juridisk. Vi er en uafhængig rådgiver og er derfor en rigtig god sparringspartner
  3. Vi rådgiver dig om salgssum, valg af salgsform, honorarets størrelse og ikke mindst formidlingsaftalens indhold og konsekvenser
  4. Vi rådgiver dig om fremskaffelse af de nødvendige salgsoplysninger, så du overholder de juridiske krav i forbindelse med salget af din bolig
  5. Vi giver et kvalificeret juridisk modspil til købers advokat
  6. Vi varetager dine interesser i forbindelse med papirarbejdet, hvilket bl.a. betyder, at køber ikke får ejendommen, før køber har opfyldt sin del af aftalen

Hvad koster en boligadvokat?

Vi har faste priser for vores bistand i bolighandler. I forbindelse med det første møde indgås en ordrebekræftelse om vores bistand, herunder en fast pris.

Herved kan klienten være sikker på, at der ikke efterfølgende dukker uventede dyre advokatregninger op.

Købers og sælgers tjeklister ved bolighandel

Det er væsentligt at få belyst bolighandlens mange aspekter. Advokatfirmaet Dickmeiss tager udgangspunkt i nedennævnte tjeklister, og disse elementer kan indgå i vores rådgivning efter nærmere aftale.

 

Købers tjekliste

  • Boligens pris
  • Boligens anvendelighed
  • Fortrydelsesret og advokatforbehold
  • Tilstandsrapport og tegning af ejerskifteforsikring
  • Forsikringsforhold
  • Energiforhold
  • Miljøforhold
  • Finansiering og skat
  • Kurssikring
  • Servitutter, byrder og hæftelser
  • Købsaftalens indgåelse
  • Skøde og økonomisk opgørelse
  • Testamente og ægtepagt

Sælgers tjekliste

  • Boligens pris fastsættes
  • Boligen sættes til salg
  • Boligen lægges på www.bolighandel.dk
  • Finansiering
  • Kurssikring
  • Tilstandsrapport og ejerskifteforsikring
  • Energimærke og energiplan
  • Købers fortrydelsesret
  • Loyal oplysningspligt
  • Skattemæssige forhold
  • Købsaftalens indgåelse
  • Økonomisk opgørelse
  • Eventuelle mangler
  • Testamente og ægtepagt

Andre gode grunde til at bruge en boligadvokat

Vi modtager ingen provisioner og giver dig derfor uafhængig rådgivning. Hos os får du altid et gratis formøde og rådgivning til aftalt pris. HUSK: En advokat kan aldrig rådgive både køber og sælger i samme handel!

Advokat Dickmeiss’ medlemskab af Danske BOLIGadvokater

Advokat Dickmeiss er en del af Danske BOLIGadvokater. Danske BOLIGadvokater er en forening af advokater, der besidder et højt fagligt niveau inden for boligrådgivning.

Foreningen indeholder cirka 300 certificerede advokater, der udelukkende arbejder efter etiske regler for køb og salg af fast ejendom. Disse regler er besluttet af Forbrugerrådet og Advokatsamfundet.

Nyttige bolig-links
Skriv testamente ifm. boligkøb

Vi forebygger også fremtidige problemer, idet vi rådgiver om, hvordan du sikrer dig selv og din familie bedst muligt fremover.

Et boligkøb er en god anledning til at skrive testamente. Vi rådgiver om fordelene ved at skrive testamente og kan naturligvis tilbyde at udforme et testamente præcis efter jeres ønsker. Vi rådgiver også om behovet for ægtepagt og samejeoverenskomst ved papirløse forhold, så der ikke senere kan opstå uenighed om ejerforholdet.

Vi rådgiver tilmed om behovet for livsforsikring og pension. En livsforsikring giver den længstlevende mulighed for at blive boende i ejerboligen, men løser dog ikke arveproblemet. Det er derfor vigtigt, at du også får udarbejdet et testamente eller en samejeoverenskomst, hvis du vil sikre din samlever.

Kontakt Advokatfirmaet Dickmeiss

Brug følgende link til at kontakte Advokatfirmaet Dickmeiss nærmere.

Vi er mellem af

Håndbogen er gratis og fås ved henvendelse til en Dansk BOLIGadvokat. Download den i elektronisk form her.

Der er mange ting at tage stilling til, når drømmehuset skal købes, se processen trin-for-trin og få gode råd undervejs. Download tjeklisten til en sikker BOLIGhandel her.

Danske BOLIGadvokater kan hjælpe dig, hvis du vil sælge din bolig. Her kan du se processen trin-for-trin og få gode råd undervejs. Download tjekliste til BOLIGsælger.