Om advokat Vilhelm Dickmeiss

   

Advokat Vilhelm Dickmeiss

Telefon: 63 133 300

Mobil: 30 52 58 82

E-mail: vd@advokatdickmeiss.dk

Juridisk karriere

Vilhelm Dickmeiss blev juridisk kandidat i januar 1993. Straks efter eksamen blev han ansat i Fælleskontoret for de københavnske Huslejenævn, hvor han var indtil marts 1995. Herefter blev Vilhelm Dickmeiss ansat i Justitsministeriet, og blev tilknyttet Registertilsynet. Her var han i godt 1 år, hvorefter han blev udstationeret ved Grønlands Landsret som dommerfuldmægtig.

Efter 2 år som dommerfuldmægtig fik Vilhelm Dickmeiss beskikkelse som advokat og tog herefter ansættelse hos advokatfirmaet Kønig, Homann og Erichsen i firmaets grønlandske afdeling i Nuuk. Ansættelse overgik i forbindelse med en fusion til Dania Advokater, hvor Vilhelm Dickmeiss var med til at opbygge og lede firmaets grønlandske afdeling - Nuna Advokater.

Efter 6 års advokatvirksomhed i Grønland flyttede Vilhelm Dickmeiss tilbage til Danmark, hvor han blev ansat som advokat hos Advokatfirmaet Helbing A/S i Odense, hvor han var indtil han pr. den 1. maj 2006 valgte at etablere sit eget advokatkontor.

Møderet for Landsret og Højesteret/hverv

Vilhelm Dickmeiss fik Møderet for Landsret i 1998, og Møderet for Højesteret i 2004. Han har i perioden fra 1998 til 2004 været Formand for Det grønlandske Politiklagenævn og har endvidere deltaget i undervisning af kredsdommere i Grønland, ligesom han har undervist og eksamineret bisiddere (forsvarere).

Vilhelm Dickmeiss er antaget som beneficeret advokat ved Retten i Odense. Han sidder i Bestyrelsen for Landsforeningen af forsvarsadvokater og i bestyrelsen for Tennis Club Odense.

Skolegang

Vilhelm Dickmeiss er opvokset i Odense, og gik på Hunderupskolen, Vestre Skole og blev student fra Odense Katedralskole. Efter studentereksamen aftjente han sin værnepligt, og var i den forbindelse MP-sergent. Efter værnepligtstiden startede Vilhelm Dickmeiss med at læse jura på Københavns Universitet.

Privat

Vilhelm Dickmeiss er født i 1966 og gift med Charlotte, der er arbejder på Syddansk Universitet. Sammen har de 4 børn, hvor tre går på Henriette Hørlücks Skole i Odense og en går på Odense Katedralskole. 

Vilhelm er en habil tennisspiller, dyrker lidt fitness og løber jævnligt. Han har flere gange prøvet kræfter med maratondistancen. Da han boede i Grønland sejlede han så ofte som muligt på fjorden, og nød at fiske og gå på jagt. Vilhelm har gennem årene fanget mange ørreder og nedlagt flere rensdyr. Han håber på engang at få mulighed for at tage til Grønland og fiske og gå på jagt igen.

 

 
 
 

"Vi hjælper dig med at løse dit juridiske problem."

 
 

Advokat Vilhelm Dickmeiss