Din FORSVARSadvokat
Kontakt ADVOKAT Dickmeiss hurtigst muligt
Hvis du bliver involveret i en straffesag er det er god ide
så hurtigt som muligt at kontakte ADVOKAT Dickmeiss, så han
kan hjælpe dig bedst mulig. Det kan være du allerede på dette
tidspunkt har ret til at få en advokat beskikket som din forsvarer,
og i givet fald står og ADVOKAT Dickmeiss står klar til at hjælpe
dig.
Ret til at få en beskikket forsvarer
Det er en fordel for dig, at du kontakter en advokat så hurtigt
som muligt, såfremt du mistænkes for at have begået noget strafbart.
Fra det tidspunkt du bliver sigtet i en straffesag har du krav
på en beskikket forsvarer.
Du kan selv vælge hvem du ønsker som advokat. Du har ret
til, at din advokat er tilstede under afhøringerne hos politiet,
og du har mulighed for at drøfte sagen med din advokat før afhøringen.
ADVOKAT Dickmeiss vil i den forbindelse kunne rådgive dig om
hvorvidt det er bedst for dig at udtale dig til politiet eller
ikke at gøre det.
Herudover vil ADVOKAT Dickmeiss rådgive dig om dine øvrige
rettigheder som sigtet og under sagen.
Kontakt derfor ADVOKAT Dickmeiss så
hurtigt som muligt hvis du er i politiets søgelys!
Hvis du skal i retten
Skal du i retten i en straffesag har du ligeledes krav på
at få beskikket en advokat som din forsvarer. Kontakt derfor
advokat Dickmeiss eller bed politiet eller retten om, at
advokat
Dickmeiss beskikkes som din forsvarer.
ADVOKAT Dickmeiss får herefter tilsendt sagens akter, så
du og advokat Dickmeiss på et møde kan forberede sagen inden
den skal i retten. Samtidig drøftes, om der skal indkaldes yderligere
vidner til retssagen end dem som politiet ønsker.
Rutineret forsvarsadvokat
Advokat Dickmeiss er en rutineret forsvarsadvokat, og har
gennem tiden hjulpet mange der har været tiltalt i en straffesag.
Advokat Dickmeiss har møderet for Højesteret, og kan således
være din advokat, også hvis sagen skal ankes.
Når advokat Dickmeiss beskikkes som din forsvarer, vil staten
betale for hans bistand. Kun i det tilfælde du bliver dømt i
sagen, vil retten kunne pålægge dig at betale statskassen for
udgifterne til advokat.
Advokat Dickmeiss har medlem af Landsforeningen af forsvarsadvokater,
hvor han sidder i bestyrelsen
og har således et stort netværk at trække på også i straffesager.
Advokat Dickmeiss er antaget som beneficeret advokat ved
Retten i Odense.
Erstatning i straffesager
Såfremt du uberettiget har været anholdt eller varetægtsfængslet
eller måske udsat for et andet straffeprocessuelt indgreb -
ransagning, beslaglæggelse, visitation - kan du kræve at få
erstatning herfor. Erstatningen fastsættes med udgangspunkt
i de takster, som Rigsadvokaten fastsætter - se taksterne, her.
ADVOKAT Dickmeiss kan hjælpe dig med at kræve erstatning.
Som udgangspunkt betaler Rigsadvokaten advokatens honorar, såfremt
du tilkendes erstatning.
|