ADVOKAT Dickmeiss - Sagsområder

Advokat i retssager

Advokaterne hos ADVOKAT Dickmeiss har stor erfaring i at føre retssager for klienter i civile sager og straffesager. Advokat Dickmeiss har møderet for Højesteret, og kontorets advokater kan dermed føre sager i alle instanser. Såfremt klienten kan opnå fri proces påtager kontorets advokater sig gerne beskikkelse.

Ansættelsesretlige forhold

ADVOKAT Dickmeiss rådgiver både lønmodtagere og arbejdsgivere om ansættelsesretlige forhold, ligesom kontorets advokater fører retssager i den forbindelse.

Boligadvokat

ADVOKAT Dickmeiss rådgiver klienter i forbindelse med ejendomshandler, ligesom han udfærdiger skøder og berigtiger ejendomshandler. ADVOKAT Dickmeiss er certificeret som boligadvokat af Danske Boligadvokater.

Familieadvokat

ADVOKAT Dickmeiss er medlem af Danske Familieadvokater og rådgiver i familieretlige anliggender. Det kan f.eks. være spørgsmål vedrørende:

  • Separation.
  • Skilsmisse.
  • Ægtefælleskifte.
  • Forældremyndighedssager.
  • Børnebidrag.
  • Tvangsfjernelser.
  • Faderskabssager.
  • Familietjek.

ADVOKAT Dickmeiss repræsenterer ligeledes parter i retssager vedrørende ovennævnte emner, og modtager tillige beskikkelse i sagerne. Advokat Dickmeiss er medlem af Danske Familieadvokater.

Oprettelse af testamente og ægtepagter

Har I behov for at få oprette et testamente og/eller en ægtepagter kan ADVOKAT Dickmeiss for en fast pris hjælpe jer hermed.

Dødsbobehandling

ADVOKAT Dickmeiss påtager sig i forbindelse med privat skifte at repræsentere arvingerne, herunder fordele arven og udarbejde boopgørelse. Han rådgiver endvidere arvinger om retsforhold i forbindelse med dødsfald.

Almindelig privatretlig rådgivning

Har du behov for et godt råd om dagligdagens jura, eller har du et problem, kan du kontakte ADVOKAT Dickmeiss for rådgivning. Rådgivningen kan f.eks. være en vurdering af:

  • Kan du kan få erstatning fordi du er kommet til skade?
  • Får du hvad du har krav på af dit forsikringsselskab?
  • Er du blevet snydt i forbindelse med et køb?
  • Hvordan skal du forholde dig hvis en købt genstand går i stykker?
  • Gennemgang af din lejekontrakt.
  • Hvordan løser du uoverensstemmelser med offentlige myndigheder?
  • Hvad kan du gøre ved nabostridigheder?

... ja stort set hvad som helst. Såfremt sagen ligger uden for kontorets sædvanlige arbejdsområde vil sagen dog blive henvist til en anden advokat.

Erhvervsrådgivning

ADVOKAT Dickmeiss rådgiver små og mellemstore virksomheder i erhvervs- og selskabsretlige forhold. I den forbindelse bistår han bl.a. med

  • Indgåelse og fortolkning af kontrakter.
  • Virksomhedsoverdragelser.
  • Erhvervslejekontrakter.
  • Stiftelse af selskaber.
  • Udfærdigelse af aktie- og anpartsshaveroverenskomster.
  • Korrespondance og udfærdigelse af ansøgninger til offentlige myndigheder
  • Generel erhvervsrådgivning.

ADVOKAT Dickmeiss lægger stor vægt på at etablere et personligt samarbejde med beslutningstagerne i de erhvervsvirksomheder, som kontoret rådgiver.

Entrepriseret

ADVOKAT Dickmeiss rådgiver private og erhvervsklienter om entrepriseretlige forhold og fører retssager herom.

Forsvarsadvokat i straffesager

Advokat Dickmeiss er en rutineret forsvarsadvokat, og har gennem tiden hjulpet mange klienter. Han påtager sig gerne beskikkelse i straffesager, og er berettiget til at møde i alle instanser, da han har møderet for Højesteret. Advokat Dickmeiss er beneficeret advokat ved Retten i Odense. Advokat Dickmeiss er medlem af Landsforeningen for forsvarsadvokater, hvor han også sidder i bestyrelsen

Bistandsadvokat

Advokat Dickmeiss påtager sig også sager som bistandsadvokat for forurettede i straffesager og hjælper i den forbindelse en forurettede med at møde i Retten i en straffesag og tillige med at opgøre og fremsætte et evt. erstatningsansvar.

 

    

Grønlandske retsforhold

Advokat Dickmeiss har et indgående kendskab til Grønland og grønlandske retsforhold, idet han har været ansat i Grønlands Landsret og været advokat i Nuuk i en årrække. Han har forsat kontakt til det grønlandske og har flere grønlandske klienter. Endvidere yder han retshjælp gennem Det Grønlandske Hus i Odense.

 

Inkasso

ADVOKAT Dickmeiss påtager sig at inddrive udestående fordringer, herunder indgive betalingspåkrav, indlede retssag og fogedsag.

Links

 

 

 
 
 

"Vi har stor erfaring i at føre retssager i civile sager og straffesager"

 
 

Advokat Vilhelm Dickmeiss